Din-Server tilbyder en bred vifte af hostingprodukter, og vi har i den forbindelse et ansvar for at beskytte alle kunder og samtidigt yde den bedst mulige service. Alle kunder i Din-Server-regi er derfor underlagt følgende betingelser.
Ansvarsfraskrivelse
Du accepterer hermed at bruge alle Din-Servers tjenester og produkter på egen risiko. Din-Server fraskriver sig ethvert ansvar for alle produkter og tjenester. Under ingen omstændigheder kan Din-Server holdes til ansvar for tab, som kunden måtte lide som følge af, men ikke begrænset til, datatab, økonomiske tab eller enhver anden form for kommerciel skade. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, specielle forhold, force majeure, samt fejl opstået som følge af ulykker, udefrakommende eller indefrakommende hændelser samt følgeskader. Kunden accepterer at friholde Din-Server for ethvert ansvar, tab, omkostning og krav af enhver art, herunder advokatomkostninger, rejst af kunden selv, dennes agenter, egne kunder eller ansatte. Din-Server forbeholder sig retten til at gribe ind i alle tjenester, produkter og services på kundens konto, såfremt dette er nødvendigt for at opretholde Din-Servers infrastruktur samt serviceniveau.
Købsbetingelser
Alle køb foretaget på Din-Server er, medmindre andet er angivet, en abonnementstjeneste. Kunden har 14 dages fortrydelsesret, såfremt den bestilte service ikke er taget i brug. Så snart en service tages i brug, bortfalder fortrydelsesretten, og kunden kan ikke længere kræve det indbetalte beløb refunderet. Specielt bestilte services og produkter, herunder, men ikke begrænset til, domænenavne, SSL-certifikater, softwarelicenser eller specielt indkøbt hardware og eller software, kan ikke refunderes, uanset om produktet er taget i brug eller ej. Alle betalingstransaktioner foretaget på eller via Din-Servers hjemmeside håndteres af vores respektive indløsningsagenter (herunder PayPal, NETS, ePay eller tilsvarende). Din-Server opbevarer derfor ingen informationer om dine betalingskort.
Abonnementsbetingelser
Ved køb af et produkt hos Din-Server oprettes et løbende abonnement. Abonnementet opkræves månedligt forud og er uden yderligere binding. Kunden kan til enhver tid opsige sit abonnement via kontrolpanelet, hvis kunden ikke ønsker at forny perioden. Alle abonnementer opkræves automatisk på forfaldsdatoen via kundens tilmeldte betalingsmetode eller via PayPal, alt efter hvad der er valgt. Såfremt en automatisk opkrævning mislykkes i første forsøg, foretager Din-Server ikke yderligere automatiske forsøg, og kunden skal derfor selv sikre rettidig manuel betaling af den forfaldne saldo.
Opsigelse og suspendering
Kunden kan til enhver tid opsige et eller flere produkter, hvorefter disse vil ophøre ved udgangen af den allerede betalte periode, medmindre deletion specifikt aftales. Kunden adviseres med en faktura 10 dage før forfaldsdato samt på selve forfaldsdagen. Såfremt betalingen ikke er registreret på forfaldsdagen, vil kundens services blive suspenderet den efterfølgende dag kl. 12.00, hvorved abonnementsforpligtelsen midlertidigt suspenderes. Når en service har været suspenderet i mere end 5 dage, vil produktet og alle tilhørende data automatisk blive slettet permanent. Kunden kan herefter ikke gøre krav på adgang til data, hardware eller software. Det er til enhver tid kundens eget ansvar at sikre, at fakturaer betales rettidigt for at bibeholde sine services. Din-Server kan ikke holdes til ansvar for tab som følge af sletning grundet misligholdt betaling. Din-Server forbeholder sig retten til at afvise kunder med dårlig betalingshistorik.
Supportbetingelser
Din-Server er ikke forpligtet til at yde support på produkter eller services, der ikke er stillet til rådighed af Din-Server. Vi yder som udgangspunkt kun support på egne kerneprodukter. Support til andre forhold - herunder installation af tredjepartssoftware, fejlsøgning på kundens eget hardware eller fejlretning i software eller data installeret af kunden selv - udføres udelukkende mod betaling i henhold til de gældende support-timepriser.
Brugsbetingelser og DDoS-håndtering
Din-Server DDoS-beskytter netværket overordnet mod flood-, DDoS-, DoS-, SYN-, ICMP-, TCP- samt UDP-angreb. Vores DDoS-beskyttelse routes igennem Holland. Det er ikke muligt for kunden at vælge beskyttelsesgrad, og Din-Server forbeholder sig retten til uden varsel at ændre i kundens beskyttelsesforhold for at sikre den generelle netværksdrift. Ved større angreb, som overstiger kapaciteten, eller angreb på kunder, der ikke har tilkøbt dedikeret DDoS-beskyttelse, forbeholder vi os retten til at blokere for kundens IP-adresse i angrebets varighed samt minimum 1 time efter, at angrebet er ophørt. IP-adressen kan ikke frigives i denne periode. Ved gentagne angreb stilles der krav om tilkøb af dedikeret DDoS-beskyttelse. Ved udefrakommende angreb af et sådant omfang, at Din-Servers primære beskyttelsesmekanismer overbelastes eller øvrig infrastruktur forstyrres, forbeholder Din-Server forbeholder sig retten til, uden varsel, at fakturere kunden for det faktiske tidsforbrug, der anvendes på at afværge eller begrænse forstyrrelsen. Kunden må under ingen omstændigheder udføre eller teste angreb (DDoS, flood m.m.) mod egne eller andres services via Din-Servers netværk, uanset om den angrebne part har givet tilladelse, medmindre der foreligger en skriftlig godkendelse fra Din-Server.
Netværk og misbrug
Overdreven eller unormal brug af netværket vil medføre, at vi nedsætter din hastighed (throttling). Enhver form for casting eller broadcasting til hele netværket betragtes som misbrug og vil medføre øjeblikkelig suspendering af serveren og kundekontoen, uden mulighed for genåbning eller fremtidige køb.
Forbudte tjenester
Følgende protokoller og tjenester er aktivt forbudte på vores netværk:
TCP SMTP (Port 25): Kunden skal anmode om tilladelse og begrunde nødvendigheden skriftligt for at blive whitelistet til afsendelse eller modtagelse.
IPTV: Det er strengt forbudt at drive, videresende eller hoste en IPTV-tjeneste fra vores serverere.
Levering og ejerskab af IP-adresser
Alle services leveres med IP-adresser. Som standard leveres der 1 IPv4-adresse til alle produkter, tjenester eller services købt hos Din-Server. Har kunden behov for yderligere ressourcer, eller deler kunden IP-ressourcer med andre og ønsker sin egen dedikerede IP, kan ekstra IP-adresser tilkøbes via hjemmesiden, såfremt de tekniske rammer tillader det. Alle IP-adresser benyttet af Din-Server forbliver Din-Servers ejendom og udlejes kun til kunden i abonnementsperioden. Ved abonnementsophør inddrages IP-adresserne øjeblikkeligt til andre formål. Kunden kan ikke gøre krav på de samme IP-adresser ved en eventuel genoptagelse af kundeforholdet.
Transittider for IPv4-trafik
Din-Server tilstræber følgende maksimale transittider (ping og latency) under normale driftsforhold:
Danmark (Nationalt): Maksimalt 20ms / 12 hop.
Norden (Sverige, Norge): Maksimalt 30ms / 20 hop.
Vesteuropa: Maksimalt 45ms / 22 hop.
Øvrige verden: Maksimalt 110ms / 38 hop.
Såfremt disse tider ikke overholdes under normale omstændigheder, kan kunden kræve servicen ophørt med pro rata refusion for den berørte periode. Din-Server forbeholder sig dog retten til at suspendere disse garantier under igangværende DDoS-angreb, hvor transittiderne i kortere eller længere perioder kan stige uden ret til refusion.
Lovgivning, ophavsret og RBL-gebyr
Alle kunder skal overholde gældende dansk lovgivning, herunder ophavsretsloven. Din-Server forbeholder sig retten til at screene netværkstrafik for kendte protokoller, der anvendes til distribution af piratkopieret materiale. Det er tilladt at udsende legitime massgemailings (f.eks. nyhedsbreve) fra netværket, såfremt gældende markedsføringslovgivning overholdes. Udsendelse af uanmodet mail (spam) er strengt forbudt. Såfremt en kundes adfærd eller forsømmelse resulterer i, at Din-Servers IP-adresser bliver registreret på internationale blacklist-lister (RBL), opkræves kunden et gebyr på 1.700,- DKK ekskl. moms pr. hændelse til dækning af det administrative arbejde med sletning og reetablering.
Klausuler og Subhosting
Kunder må ikke drive virksomhed på Din-Servers netværk, der er til direkte økonomisk skade eller i direkte konkurrence med Din-Servers egne kerneydelser (f.eks. videresalg af identiske hostingprodukter på samme infrastruktur), medmindre der foreligger en specifik, skriftlig partneraftale. Det er under ingen omstændigheder tilladt at udbyde subhosting (hvor tredjepart tildeles selvstændige hostingressourcer) på Din-Servers netværk, medmindre kunden opererer via et aktivt, gyldigt dansk CVR eller SE-nummer. Kunder, der subhoster, skal proaktivt og uden ophør følge Din-Servers anvisninger i forbindelse med sikring af netværkets generelle stabilitet. Ved manglende efterlevelse forbeholder vi os retten til øjeblikkelig nedlukning.
Kundeadfærd og prisregulering
Din-Server forbeholder sig retten til at ændre gældende priser med 30 dages forudgående varsel via den e-mail, der er tilknyttet kundekontoen. Vi tolererer ikke chikanerende, truende eller grov adfærd over for vores ansatte eller samarbejdspartnere. I tilfælde af grov eller uacceptabel adfærd forbeholder Din-Server sig retten til øjeblikkeligt at ophæve kundens aktive ydelser, udelukke personen fremadrettet og udbetale evt. resterende forudbetalt balance.
Privatlivs- og cookiepolitik
1. Generelt og Dataansvarlig
Når du besøger vores hjemmeside og benytter vores tjenester, indsamler og behandler vi en række personoplysninger om dig. Din-Server er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig. Du kan kontakte os via vores officielle supportkanaler ved spørgsmål til dine data.
2. Cookies
Vi anvender cookies for at optimere brugeroplevelsen, huske dine kurv-indstillinger under køb og analysere trafikken på vores hjemmeside. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser. Den indeholder ingen personlige eller skadelige oplysninger. Du kan til enhver tid afvise eller slette cookies via indstillingerne i din webbrowser eller ved at følge vejledningen på minecookies.org.
3. Behandling, lagring og lovpligtig logning (GDPR)
Vi indsamler og behandler dine data i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslov.
- Formål: Oplysningerne (navn, adresse, e-mail, CVR-nummer, IP-adresse m.m.) indsamles for at kunne opfylde vores kontraktuelle aftale med dig (levering og administration af dine hostingprodukter), samt til opfyldelse af gældende lovkrav.
Lovpligtig logning (12 måneder): Din-Server er som udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester underlagt den danske Logningsbekendtgørelse. Vi er derfor retligt forpligtet til at registrere og gemme oplysninger om netværkstrafik (tele- og internetlogning/sessionsdata) for alle brugere i 12 måneder til brug for eventuel efterforskning af kriminalitet.
Regnskabsdata (5 år): Fakturaer, transaktionsdata og tilhørende stamoplysninger opbevares i 5 år fra udgangen af det pågældende regnskabsår i overensstemmelse med den danske Bogføringslov, hvorefter data slettes permanent.
Anvendelse i reklameøjemed: Din-Server forbeholder sig retten til at anvende offentligt tilgængelige services hostet hos os i generelt henvisnings- og reklameøjemed (f.eks. Hosted hos Din-Server). Vi anvender aldrig ikke-offentlige personoplysninger som telefonnumre, fulde adresser eller e-mails til dette uden særskilt samtykke.
4. Datasikkerhed og Datatab
Vi opbevarer dine data sikkert på serverere med begrænset og kontrolleret adgang. Vores sikkerhedsforanstaltninger opdateres løbende. Da dataoverførsel via internettet aldrig kan garanteres 100% mod udefrakommende cyberkriminalitet, afgives personoplysninger i denne henseende på eget ansvar. Din-Server fralægger sig ethvert ansvar for datatab, der skyldes kundens egen mangelfulde sikkerhed, herunder brug av svage adgangskoder, manglende opdatering af applikationer eller software eller manglende opsætning af interne firewalls på kundens egne servere. Det er til enhver tid kundens eget ansvar at holde sine systemer sikret og opdateret.
5. Videregivelse af data og myndighedssamarbejde
Din-Server værner om dit privatliv. Vi udleverer under ingen omstændigheder dine personoplysninger, loggede sessionsdata eller hostede data til private aktører eller offentlige myndigheder (herunder politi og efterretningstjenester) uden en gyldig, retsbetinget dommerkendelse eller ransagningskendelse udstedt af en dansk domstol. Undtaget herfra er udelukkende tilfælde, hvor der foreligger en akut hændelse med øjeblikkelig fare for menneskers liv eller helbred, eller hvor det kræves i direkte medfør af ufravigelig særlovgivning. Ved eksterne abuse- eller copyright-henvendelser videresendes disse som udgangspunkt direkte til kunden med henblik på, at kunden selv afklarer forholdet med anmelderen.
6. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Du har desuden ret til at kræve berigtigelse (rettelse), sletning eller begrænsning af dine data, såfremt de er urigtige, samt til at gøre indsigelse mod behandlingen. Bemærk dog, at rettigheden til sletning er begrænset af vores lovmæssige forpligtelser jf. Logningsbekendtgørelsen og Bogføringsloven. Du kan til enhver tid trække et eventuelt afgivet samtykke tilbage. Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine data, kan dette gøres til Datatilsynet.